Sådan planlægger du kurser i sikker kørsel

At være en trafiksikker virksomhed betyder blandt andet, at I løbende uddanner ledere og medarbejdere, så de er klædt på til at køre mere sikkert. Det kan bl.a. opnås via kurser og videndeling.

Køretekniske kurser bør planlægges både for nyansatte og for øvrige medarbejdere som tilbagevendende opfriskning. Kurser i sikker køreadfærd handler nemlig dels om udvikling af holdninger dels om at optræne kørerutiner og -færdigheder. 

Plan for videndeling

Videndeling blandt medarbejderne kan understøtte læringen. Og det bør planlægges, på hvilke møder og under hvilke former for skriftlig og mundtlig kommunikation videndelingen skal finde sted, samt hvem der skal formidle hvad for at opnå den bedst mulige gensidige videndeling.  

Du bør også planlægge, på hvilke måder medarbejderne gensidigt kan være sparringspartnere for hinanden. Ofte er det nemmere at vurdere kollegers kørsel end sin egen, som man kender godt, og ikke længere er så opmærksom på.

I menuen til venstre finder du nyttig information om planlægningen af kurser.

 

Last Updated on Wednesday, 16 January 2013 18:44