Sådan laver I en trafikpolitik

Med en gennemtænkt trafikpolitik kan I sætte fokus på, at sikker arbejdskørsel skal prioriteres ved tydeligt at beskrive virksomhedens mål og værdier og gøre det klart, hvem der har hvilke opgaver og ansvar. 

Her er tre gode råd om, hvad I bør være opmærksomme på, når I udarbejder en trafikpolitik.

Beskriv mål og succeskriterier

Beskriv de kort- og langsigtede mål med trafikpolitikken. Hvilke mål for økonomi, arbejdsmiljø, miljø og virksomhedens renommé knytter I til arbejdet med sikker kørsel? Hvilke mål og succeskriterier er de mest relevante?

Beskriv opgaver og ansvar

Beskriv de vigtigste opgaver, og hvem der har ansvar for at løse dem. Hvordan kan lederne medvirke til at gøre systemet for sikker arbejdskørsel effektivt? Hvordan bør lederne instruere og uddanne medarbejdere for at udvikle viden og kultur? Hvordan følger lederne op på køreadfærden i det daglige?

Beskriv også, hvordan arbejdsmiljøorganisationen kan medvirke, og hvad forventningerne til  medarbejderne er.

Her er nogle elementer før, under og efter kørslen, I kan have fokus på, når I tilrettelægger jeres trafikpolitik med fokus på opgaver og ansvar:

  • At undgå stress og travlhed
  • At tjekke bil og omgivelser inden start
  • At orientere sig, afpasse farten og være opmærksom i trafikken
  • At bakke ind, når bilen parkeres, så man er bedre klar til næste tur
  • At være rollemodel for kolleger og medtrafikanter
  • At vedligeholde tjenestebilerne

Beskriv medarbejdernes kurser og uddannelse

Beskriv målet med at uddanne medarbejderne i sikker kørsel både teoretisk og praktisk. Hvordan introducerer I nye medarbejdere til de aftaler, som er truffet? Og hvordan efteruddanner I løbende jeres medarbejdere?

end faq

Last Updated on Tuesday, 15 January 2013 20:37