Lav en handleplan

En handleplan kan give et godt overblik over de planlagte delaktiviteter, hvem der har ansvar for hvad, og hvornår der følges op. Handleplanen kan således være et systematisk grundlag for styringen af indsatsen for sikker kørsel fra start til slut. Du kan hente inspiration til din handleplan i skemaet, som du finder i boksen til højre.

Begynd med et pilotprojekt

Det kan være en god ide at starte indsatsen med et pilotprojekt. Det er et kortvarigt projekt i mindre målestok, der evalueres umiddelbart efter. Med et pilotprojekt kan du hurtigt komme i gang og få viden om, hvad der virker bedst, inden du ruller den store plan ud for alle medarbejdere.

Pilotprojekter kan f.eks. inkludere ganske få repræsentanter fra medarbejderne eller en enkelt afdeling. Projektet kan også holdes på kort tid, som f.eks. over en uge eller 14 dage. Med pilotprojektet får du hurtigt afprøvet din idé, lærer af din vurdering af resultatet, og det bliver nemmere at komme hurtigt i gang, når alt ikke behøver at være 100 % gennemtænkt fra starten. Du kan spare penge ved hurtigt at få pejling om, hvad der kan virke, så det større projekt for f.eks. alle medarbejdere eller alle afdelinger kan fokusere på de handlinger, der giver den største effekt.  Fordelen er også, at opmærksomheden om aktiviteten bliver mere intens i den valgte prøveperiode.

Last Updated on Wednesday, 16 January 2013 18:44